{"id":63,"date":"2026-10-22T22:27:59","date_gmt":"2026-10-22T20:27:59","guid":{"rendered":"https:\/\/misfire.dk\/?page_id=63"},"modified":"2026-10-26T11:34:20","modified_gmt":"2026-10-26T09:34:20","slug":"lethian","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/misfire.dk\/en\/lethian\/","title":{"rendered":"Lethian"},"content":{"rendered":"

Lethian verdenen er en fantasy setting, oprindeligt delvist inspireret af Games Workshops Old World verden, men de to er ikke i \u00f8vrigt relateret eller forbundet. I Lethian verdenen er der de samme racer, de har samme kultur og lignende, men kendte personligheder, guder og lignende fra Old World findes ikke i Lethian verdenen.<\/p>\n\n\n\n

The Lethian name is used interchangeably, and although it is also used to refer to the Lethian world, it is originally the name of a kingdom in the world.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\"Kort<\/figure>\n\n\n\n

L\u00e6s mere om lenene i Lethian \u2192<\/a><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Before the War of the Kings...<\/h3>\n\n\n\n

The small kingdom of Lethian in the southern part of the imperial pact of Uronas had long had peaceful relations. The emperor's mighty armies protected the country and the vast majority of the many wars that these troubled times brought took place far to the north. When King Oscar VII died, most people believed that a long and peaceful term of office awaited his son King Jens the 8th. Admittedly, almost the entire king's army had gone north to assist the emperor in his fight against invading hordes but there was no tradition for the king himself to participate in such raids, so he could instead set out to find a queen so that the family could be passed on.<\/p>\n\n\n\n

But one cold winter night, King Jens was found dead in his bed. For the first time in over 600 years, the small kingdom was left without a rightful heir. As always in such situations there were many suitors but no one could conclusively prove that they were the rightful heir. The laws that were supposed to settle the problems were simply outdated. The chancellor tried to avoid a dispute that could destroy the country but since almost the entire royal army was in the field far north, he could only watch powerlessly as the various candidates hurriedly rearmed, hired soldiers and made alliances. He sought help from the emperor but the emperor could not and would not help, as he did not normally interfere in internal affairs and his armies were tied up as well.<\/p>\n\n\n\n

So everywhere centuries-old swords were brought out and sharpened, peasants called up for service, dilapidated castles rebuilt and blacksmiths put to work making armour. You even saw noble and well-fed barons begin to workout so that they could fit their great-great-grandfather's old armour. For the first time in over 200 years, an actual war was about to be fought within the Lethian borders, and the army was not even present! As always, the news of unrest spread with lightning speed and dubious types swarmed in. Orcs and other bandits who either wanted to be hired by the highest bidder, or preferably just ravage and plunder, while the rulers had no time to do anything about it. Arms dealers, mercenaries, magicians and more flocked to the country.<\/p>\n\n\n\n

The battle for the throne of Lethian had begun.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Lethians guder<\/h3>\n\n\n\n

Som alle andre steder er der ogs\u00e5 i Lethian guder. Og som en del andre steder kan disse guder godt lide at blande sig i tingenes gang. Guderne kan finde p\u00e5 at forbande eller velsigne folk og f\u00e6 – og generaler alt efter hvordan de har opf\u00f8rt sig. Generelt g\u00e6lder det at hver gud har et dom\u00e6ne, og de fleste borgere i Lethian beder til dem alle, alt efter deres situation eller hvad de s\u00f8ger styrke til, mens enkelte dedikerer sig helt og holdent til en enkelt gud. Guderne vil ofte v\u00e6re nogen venligt stemt, fordi disse lever op til gudens idealer, mens de vil foragte andre. <\/p>\n\n\n\n

De syv guder er f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

Gud<\/th>Dom\u00e6ne<\/th>Symbol<\/th><\/tr><\/thead>
Armethia<\/td>K\u00e6rlighed, frugtbarhed, sk\u00f8nhed<\/td>Sol<\/td><\/tr>
Baldar<\/td>Krig, kamp, mod<\/td>Dobbeltbladet \u00f8kse<\/td><\/tr>
Grotix<\/td>Velstand, retf\u00e6rdighed, magt<\/td>Behandsket n\u00e6ve<\/td><\/tr>
Kramikus<\/td>Held, forandring, naturen, havet<\/td>B\u00f8lge<\/td><\/tr>
Oltodos<\/td>\u00c6re, udholdenhed, beskyttelse<\/td>Syv \u00f8jne i cirkel<\/td><\/tr>
Thoena<\/td>Viden, magi, handel<\/td>Pergament<\/td><\/tr>
Xaella<\/td>D\u00f8d, nat, hemmeligheder<\/td>M\u00e5ne<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n
\n\n\n\n

Kongekrigene<\/h3>\n\n\n\n

\u00c5r 651<\/h4>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste krig om Lethian var lang og kr\u00e6vende. Fire baroner havde sat sig op efter at skulle have tronen, og mange folk m\u00e5tte lade livet for deres baroners \u00f8nske. Kampene b\u00f8lgede frem og tilbage og det var sv\u00e6rt for nogle af baronerne at f\u00e5 det endelige ord om hvem der skulle sidde p\u00e5 magten. L\u00e6nge s\u00e5 det dog ud til at de m\u00f8rke kr\u00e6fter, ledet af baron Mortis Negro, ville overtage magten fra menneskene i Lethian.<\/p>\n\n\n\n

Kampene strakte sig over sommeren, efter\u00e5ret og da vinteren n\u00e6rmede sig var det n\u00e6sten umuligt at forts\u00e6tte kampene. Det var sv\u00e6rt at komme frem gennem sneen, og der var ikke forsyninger nok til at krigen kunne forts\u00e6tte. De andre baroner var tunge i sindet, da de m\u00e5tte indr\u00f8mme at de var n\u00f8dt til at tr\u00e6kke sig tilbage for vinteren. Mortis Negro og hans unders\u00e5tter havde vundet denne omgang, og han gjorde krav p\u00e5 tronen. Men de andre baroner ville ikke tillade det, og da for\u00e5ret n\u00e6rmede sig, gjorde de andre baroners h\u00e6re det ogs\u00e5. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om tronen i Lethian var endnu ikke afgjort.<\/p>\n\n\n\n

\u00c5r 652<\/h4>\n\n\n\n

S\u00e5 snart den sidste sne var smeltet, var baronernes h\u00e6re igen p\u00e5 march i Lethian. Nu var der flere der bejlede efter Lethians trone, for de m\u00f8rke tropper i nord havde haft interne stridigheder og var splittet op. Orkerne ville have deres eget rige. Syd for Lethian, p\u00e5 Prier \u00f8en, var mennesker og elvere samlet, for at f\u00e5 en del af kagen, og selv \u00f8glem\u00e6nd i junglen p\u00e5 Prier var interesseret i at deltage i kampene.<\/p>\n\n\n\n

I lang tid s\u00e5 det ud til at de m\u00f8rke h\u00e6re fra nord skulle f\u00e5 magten i Lethian, og selv Mortis Negros h\u00e6re omkring Alsborg var presset til det yderste af h\u00e6re fra alle sider.<\/p>\n\n\n\n

Men mens de m\u00f8rke h\u00e6re k\u00e6mpede mod hinanden, lagde mennesker og dv\u00e6rge planer. Som et lyn fra en himmel tromlede deres h\u00e6re forbi al modstand og underlagde sig Letla dalen og omr\u00e5det omkring. Mortis Negro og hans unders\u00e5tter fik sit pusterum, fik vrisset sig fri og begyndte en kampagne mod Prier \u00f8en. Deres h\u00e6re fik fodf\u00e6ste p\u00e5 Prier \u00f8en, hvor mange blodige kampe allerede havde v\u00e6ret udk\u00e6mpet denne sommer, men vinteren n\u00e6rmede sig atter, og menneske og dv\u00e6rge h\u00e6re stod ved Alsborgs porte. Alsborg og Lethian var igen p\u00e5 menneskeh\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n

Vinteren er h\u00e5rd i Lethian og baronerne og deres h\u00e6re gik i dvale for vinteren. De m\u00f8rke tropper havde sat deres pr\u00e6g p\u00e5 Lethian, for selvom de var fordrevet fra hovedstaden, var der stadig monstre tilbage.<\/p>\n\n\n\n

\u00c5r 653<\/h4>\n\n\n\n
\n
\"Troll
Troll Scout<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Gennem vinteren havde trolde huseret i Lethian. De gik rundt p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5, og ingen vidste hvor de ville komme n\u00e6ste gang. De havde drevet rov p\u00e5 husdyr, og lokalbefolkningen gemte sig indend\u00f8re af angst for troldene.<\/p>\n\n\n\n

De lokale gl\u00e6dede sig til for\u00e5ret der n\u00e6rmede sig, for selvom det lovede en ny krig mellem de magtsyge baroner, s\u00e5 lovede det ogs\u00e5 h\u00e6re der kunne beskytte dem mod troldene…<\/p>\n\n\n\n

\u00c5rstidernes cyklus g\u00e5r sin gang, det blev atter for\u00e5r, og de efterh\u00e5nden krigsvante h\u00e6re i Lethian blev oprustet igen. Mens menneskene og dv\u00e6rgene k\u00e6mpede mange udmattende kampe mod trolde og invaderende h\u00e6re fra nord, var skovelverne i gang med store planer. Elverne havde f\u00e5et et godt fodf\u00e6ste p\u00e5 Prier, og efter h\u00e5rde kampe blev to andre baroner n\u00f8dt til at tr\u00e6kke deres h\u00e6re v\u00e6k fra \u00f8en. Med et solidt bagland havde elverne gode muligheder for ogs\u00e5 at have stor indflydelse p\u00e5 fastlandet.<\/p>\n\n\n\n

Elverne spillede et forr\u00e6derisk diplomatisk spil, og fik de andre baroner til at undg\u00e5 dem, for s\u00e5 senere at f\u00e5 en elverpil i ryggen. Da elverne blev gennemskuet var det for sent, for sommeren stod p\u00e5 h\u00e6ld og efter\u00e5ret var p\u00e5 vej. Med en stor opbakning fra et utal af len, besad elverne, med Annariel – Lord of the Forest – i spidsen, magten i Lethian, da efter\u00e5rsstormene og sneen satte ind. \u00c5rstidernes cyklus g\u00e5r sin gang og sneen satte atter en stopper for kampen om Lethians trone.<\/p>\n\n\n\n

Men gennem de m\u00f8rke vintern\u00e6tter spreder frygten sig i Alsborg. Annariel og hans f\u00f8lge har indfundet sig p\u00e5 kongebogen, og alene rygterne om hvad der foreg\u00e5r f\u00e5r folk til at holde sig indend\u00f8re. Grufulde skrig bryder nattestilheden, og folk forsvinder sporl\u00f8st. Efterh\u00e5nden som m\u00e5nederne g\u00e5r stiger frygten til et n\u00e6rmest uudholdeligt niveau. Rygterne kommer vidt omkring, og andre baroner udtaler at de s\u00e5 snart sneen forsvinder, vil g\u00f8re alt hvad de kan for at befri Alsborg for r\u00e6dslerne. Hvad der er sket p\u00e5 kongeborgen ved ingen, ud over Annariel…<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\u00c5r 654<\/h4>\n\n\n\n

Elveren Annariel var, som mange frygtede, ikke helt sig selv. Igennem de mange kampe i Lethian var hans sind blevet mere og mere p\u00e5virket. Magten og kongeborgen i Alsborg havde heller ikke gjort det bedre, og der gik rygter i byen om at efter dengang kaos kr\u00e6fterne havde overtaget byen, var de ikke forsvundet helt igen. Kongeborgen var ikke l\u00e6ngere det flotte sted det havde v\u00e6ret dengang Kong Jens d. 8. blev kronet, sagde man. Annariel var blevet draget mod de m\u00f8rke kr\u00e6fter, og hvor det tidligere var naturen elveren interesserede sig for, var det nu h\u00e6rgen, tortur og \u00f8del\u00e6ggelse. Annariel havde tilsluttet sig de m\u00f8rke elvere…<\/p>\n\n\n\n

Med hj\u00e6lp fra flere racer kaster Annariel sig ud i kampen for at forsvare sin position i hovedstaden, men der var mange der mente at han ikke skulle have lov til at v\u00e6re i fred. Under angreb fra alle sider, lykkedes det dog at holde stand i nogen tid, men kaos h\u00e6rene fra nord ville have hovedstaden for dem selv. I mellemtiden havde orkerne i nord bredt sig til helt utrolig st\u00f8rrelse, og de ud\u00f8de i syd havde ligeledes bredt sig, og begge truede med at overl\u00f8be hele Lethian. Men en uhellig alliance i syd, og en enighed mellem Annariel og kaos h\u00e6rene, samt et ubevidst samarbejde med menneskene i nord, fik sl\u00e5et begge trusler tilbage. Tilbage stod Annariels tropper der havde omringet hovedstaden, og stod i det hele taget st\u00e6rkest i Lethian. Endnu en sommer fyldt med krig, men for f\u00f8rste gang var den samme baron hersker i Alsborg to efter\u00e5r i tr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Mange mente at dette nu m\u00e5tte give fred i Lethian. De andre baroner m\u00e5tte acceptere Annariel som den nye leder i Lethian, p\u00e5 trods af hans flirten med de m\u00f8rke kr\u00e6fter. Annariel var allerede begyndt at l\u00e6gge planer for hans nye styre igennem vinteren, men om det var sk\u00e6bnen, guderne eller noget helt tredje der gav historien en uventet drejning er stadig uvist. Mens Lethian som regel ligger fredelig hen om vinteren p\u00e5 grund af den megen sne, skete der alligevel noget denne vinter. En tilf\u00e6ldig vinteraften kom en pludselig og kraftigt magisk vind igennem Lethian.<\/p>\n\n\n\n

Borgerne i Alsborg s\u00e5 dette som et tegn fra et meget gammelt sagn – fra l\u00e6nge f\u00f8r Lethian blev et konged\u00f8mme. Sagnet fort\u00e6ller ogs\u00e5 om nogle monolitter rundt om i Lethian, som er blevet unders\u00f8gt og udgravet talrige gange, men ingen skatte eller hentydning til hvad de er, er fundet ved dem, og siden har de blot f\u00e5et lov til at st\u00e5 i fred, da man ikke mente de bet\u00f8d noget. Af uvisse grunde er det kun borgerne i Alsborg der tror p\u00e5 dette sagn, og alle andre i Lethian synes at Alsborg borgerne er lidt sm\u00e5tossede fordi de tror p\u00e5 den historie, som lyder som det pure opspind.<\/p>\n\n\n\n

Ikke desto mindre var denne h\u00e6ndelse afg\u00f8rende for Alsborg borgerne, og en tidlig vintermorgen, opstod der uden varsel opr\u00f8r i byen. Tusinder og atter tusinder borgere l\u00f8b rundt i gaden, og angreb Annariels m\u00e6nd. Selv den godt bef\u00e6stede kongeborg m\u00e5tte til sidst se sig overv\u00e6ldet af de mange borgere, og de h\u00f8je gange genl\u00f8d af krigslarm, r\u00e5b og skrig. Annariel selv havde bef\u00e6stet sig i tronsalen, og mange borgere m\u00e5tte lade livet til hans livvagter.<\/p>\n\n\n\n

Men et pludseligt \u00f8jeblik stoppede alt i salen, som om tiden stod stille. Det eneste der kunne h\u00f8res i salen var et halvkvalt suk fra Annariel der s\u00e5 ned p\u00e5 et stort, flot udsmykket sv\u00e6rd der gik igennem maven p\u00e5 ham. For enden af sv\u00e6rdet stod Dakian Helkinsdrage, ogs\u00e5 kendt som krofatteren p\u00e5 den ber\u00f8mte kro i Alsborg, Sv\u00e6rdet & H\u00f8nen. Opr\u00f8ret var forbi.<\/p>\n\n\n\n

Borgerne havde fordrevet Annariel og hans folk fra byen. Rygtet om Annariels fald bredte sig hurtigt ud over Lethian, og baronerne mente at nu var det atter \u00e5bent hvem der skulle lede landet. De var dog alle nerv\u00f8se for Alsborg borgerne, for hvad kunne de ikke finde p\u00e5 nu. Men efter Annariels fald, faldt alt til ro igen i Alsborg, og borgmesteren i byen overtog ledelsen af Lethians hovedstad. Alsborg borgerne var glade for deres nyvunde frihed fra de m\u00f8rke magter, og tog gl\u00e6deligt imod for\u00e5ret der stille og roligt kr\u00f8b ind over landet.<\/p>\n\n\n\n

\u00c5r 655<\/h4>\n\n\n\n

M\u00f8rkelverens fald gav grobund for nye konflikter i Lethian, og baronerne var ikke sene til at sende deres tropper i kamp. Man opdagede hurtigt at de magiske vinde der havde bl\u00e6st gennem Lethian, havde aktiveret \u00e6ldgammel magi i monolitterne, og monolitterne i landet var forbundet med hinanden. Baronerne inds\u00e5 at de kunne bruge dem strategisk til at sende deres h\u00e6re p\u00e5 magisk vis til fjerne len.<\/p>\n\n\n\n

Allerede tidligt s\u00e5 det dog ud til at \u00e9n k\u00e6mpede h\u00e5rdere og bedre end alle de andre. Styrket af de m\u00f8rke kr\u00e6fter der l\u00e6nge har huseret i landet, havde den m\u00f8rke baron og hans tropper overskud til at sikre sig en god position og erobre mange omr\u00e5der. De andre baroner opdagede f\u00f8rst meget sent hvad der var i g\u00e6rde, og selv da, kunne de ikke g\u00f8re meget for at stoppe den nye dominerende baron.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes skete det at Lethian endnu en gang blev overv\u00e6ldet af de m\u00f8rke kr\u00e6fter. Befolkningen s\u00e5 opgivende til, mens sejrherrerne h\u00e6rgede omkring sig. Alt virkede forspildt og folk f\u00f8lte sig fortabt… vinteren tr\u00e6ngte sig p\u00e5 og lagde sit m\u00f8rke over landet.<\/p>\n\n\n\n

Men rundt omkring i landet t\u00e6ndtes sm\u00e5 lys i vinduerne om aftenerne. Noget var i g\u00e6rde. Nogen turde trodse de m\u00f8rke kr\u00e6fter. Flere lys spredte sig i vinduerne, og de ledte en vej gennem byerne, gennem vinterm\u00f8rket. I alle byer ledte de det samme sted hen. Til den samme bygning. Kramikus\u2019 tempel.<\/p>\n\n\n\n

Borgerne gemte sig bag deres gardiner, men holdte \u00f8je med gaderne. Om aftenerne begyndte de at se Kramikus\u2019 munke g\u00e5 i fakkeltog igennem byern, fra den fjerneste udkant og ind til templet. Det gentog sig aften efter aften. Flere borgere fik med nysgerrighed overvundet frygten, og drog ud i m\u00f8rket og fulgte med fakkeltoget til templet. Der var mange samlet i templet, men der var dog helt stille. Svagt hen over knitren fra flammerne der oplyste og varmede i templet, kunne munkenes stille messen h\u00f8res. Byens borgere vidste ikke hvad der skete, men f\u00f8lte tryghed i templet. Tryghed blandt de samlede.<\/p>\n\n\n\n

Hver nat kom flere og flere til templerne, men det samme m\u00f8nster gentog sig igen og igen. Efter at have v\u00e6ret samlet i templet i nogle timer, bukkede munkene for de fremm\u00f8dte og henviste dem til at g\u00e5 hjem igen. Sk\u00f8nt det, kom de igen aften efter aften.<\/p>\n\n\n\n

Men pludselig en aften, blev porten til templerne lukket med et gennemtr\u00e6ngende dr\u00f8n, og munkene skyndte sig at l\u00e6gge sv\u00e6re bj\u00e6lker p\u00e5 tv\u00e6rs for at blokere den. Bekymring og panik bredte sig blandt borgerne, der ikke forstod hvad der skete. Men s\u00e5, stod en munk frem foran dem alle og tyssede roligt p\u00e5 dem. I aften ville de f\u00e5 tegnene. I aften ville de vide. Munke og borgere over hele landet var samlet i templerne. Og de ville alle vide. I aften.<\/p>\n\n\n\n

En smule beroliget, men ikke helt, satte borgerne sig ned, og munkene samledes foran dem, for s\u00e5 at g\u00e5 ud i en cirkel der omkransede alle borgerne i templet. Deres stille messen begyndte p\u00e5 ny. Men denne gang tiltog den i styrke, og blev uvirkeligt blandet med dyb sang p\u00e5 et fremmed sprog. Sangen tog yderligere til i styrke og fyldte rummet. Alle ventede i sp\u00e6nding og lyttede til den betagende lyd. Faklerne p\u00e5 v\u00e6ggene blussede mere op og ligeledes i ildstedet. En behagelig varme bredte sig udi blandt alle i rummet, og med det kom lyset.<\/p>\n\n\n\n

Et lys samledes som en kugle h\u00f8jt oppe under loftet, s\u00e5 skarpt at man knapt kunne se p\u00e5 det. Det dalede langsomt ned over midten af munkenes cirkel, hen over borgerne. Lyset bremsede dets dalen og hang let i luften, mens det begyndte roligt at skifte farver. Munkenes sang tog yderligere til, og farverne i lyskuglen skiftede hurtigere og hurtigere. Indtil pludselig det stoppede og blev sk\u00e6rende hvidt, og fl\u00f8j lynhurtigt op igennem taget p\u00e5 templet. Sangen stoppede, og faklerne br\u00e6ndte normalt igen. Munkene satte sig alle tungt ned, fuldst\u00e6ndige udmattede. Men et lykkeligt smil kunne ses p\u00e5 deres l\u00e6ber. De vidste nu.<\/p>\n\n\n\n

I lang tid var der roligt i templet. Borgerne var som fortryllet af hvad de havde set, og s\u00e5 afventende p\u00e5 munkene. Munkene samledes igen, og dannede en lille cirkel. Deres svage messen begyndte igen. En munk tr\u00e5dte ud af cirklen, og kredsen lukkedes bag ham. Han henvendte sig til borgerne – de vidste nu.<\/p>\n\n\n\n

Herefter var der ikke l\u00e6ngere fakkeltog om aftenerne, men der var stadig sm\u00e5 lys i vinduerne. Som for\u00e5ret n\u00e6rmede sig, vidste man at munkene drog af sted. De havde budskaber at bringe til store og sm\u00e5, rige som fattige. Borgerne i landet undredes. Var guderne, som de ellers var ved at tro havde forladt dem, begyndt at blande sig i krigen? Var munkene nu blevet en del af en h\u00f8jere plan? Kunne de p\u00e5virke baronernes indbyrdes kamp, s\u00e5 det passede til deres plan… og hvad var den plan?<\/p>\n\n\n\n

For\u00e5ret m\u00e5tte fort\u00e6lle historien.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lethian verdenen er en fantasy setting, oprindeligt delvist inspireret af Games Workshops Old World verden, men de to er ikke i \u00f8vrigt relateret eller forbundet. I Lethian verdenen er der de samme racer, de har samme kultur og lignende, men kendte personligheder, guder og lignende fra Old World findes ikke i Lethian verdenen. Lethian navnet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"page-with-title","meta":{"_acf_changed":false,"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-63","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/misfire.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/63","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/misfire.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/misfire.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/misfire.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/misfire.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=63"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/misfire.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/63\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":239,"href":"https:\/\/misfire.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/63\/revisions\/239"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/misfire.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=63"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}