Inqusitor

Fra MisfireWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Inqusitor er på mange måder et anderledes spil. Man kan kalde det et narrative skirmish game, da spillene i bund og grund går ud på at fortælle historier i 40k universet. Det er også en form for rollespil, da man har en spilleleder som skriver historier og missioner til spillerne. Under missionerne deltager spillelederen også som dommer, og har mulighed for at indsætte overraskende elementer undervejs. Man kan sige at Inqusitor sætter de grundlæggende rammer op for spillene, og så er det op til spillerne og spillelederen at udnytte alle mulighederne.

Selve spillene foregår på en spilleplade med terræn, og dette kan være meget forskelligt, da der for så vidt ikke er nogen grænse for hvor missionerne kan foregå. Figurerne er en del større end hvad man plejer at spille med, og utroligt detaljeret. Hver spiller har en lille gruppe figurer, en 3-5 stykker, som udgør en eller anden fraktion. F.eks. kan det være en Inqusitor selv, og hans håndlangere. Missionerne kan så også hænge sammen, så grupperne kan udvikle sig i forhold til hvordan de klarer sig.

De hærdede spillere kan også konvertere deres figurer, så de passer til hvordan historierne udvikler sig. En artikelserie i White Dwarf viste blandt andet dette på overbevisende vis.