Games Workshop

Fra MisfireWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Games Workshop er det firma som står bag og har udgivet alle spillene, figurerne og baggrundsmaterialet til den hobby som Misfire og mange andre beskæftiger sig med. Games Workshop (ofte forkortet GW) er et engelsk firma, og har forretninger over en stor del af verden. GWs hovedkvarter ligger i Nottingham i England, og ud over at spil- og figur udvikling finder sted der, så findes der også et museum med udstillinger relateret til hobbyen. Desuden er der også en stor hal, hvor Games Workshop afholder deres store turneringer, Grand Tournament, som er den mest attraktive turnering i verden.

GW udgiver magasinet White Dwarf, der udkommer en gang om måneden. WD skriver om nyheder indenfor spil, figurer og andet inden for hobbyen. Desuden er der noveller, baggrundshistorier, maleguider, massevis af billeder, hærlister, nye regler, scenarier og battle reports. Der er ganske meget stof og magasinet er som oftest veludført og professionelt.

Med det sagt skal det lige understreges at det naturligvis er én stor reklame for GW, og alt skal tages med en gran salt. Bl.a. har deres battle reports rygte for at være manipuleret, så de nyeste hære oftest tager sig bedst ud og klarer sig bedst - i håb om at folk så vil købe dem. Nogen gange findes der også fejl i, som går direkte imod reglerne til spillet, og det er altid et ivrigt debatteret emne på diverse debat fora når de laver fejl.

GW har en række afdelinger som tager sig af mere specifikke opgaver:

  • Design Studio / Games Development - tager sig af udvikling, videre udvikling og vedligeholdelse af spillene.
  • Citadel - tager sig af design af figurer, og lancerer også den maling GW sælger.
  • ’Eavy Metal - tager sig af maling af figurer .
  • Fanatic Press - udgiver forskellige mindre magasiner lidt i stil med White Dwarf. De henvender sig til specifikke spil, og koncentrerer sig om nye regler og idéer til spillene (de såkaldte Specialists games).
  • Black Library - tager sig af at udgive romaner, noveller og lignende (www.blacklibrary.co.uk).
  • Forge World - tager sig af design af specielle større figurer, buster, landskab og lignende (www.forgeworld.co.uk).
  • Hjemmesiden - GW har naturligvis også deres egen hjemmeside hvor man kan finde massevis af informationer. Her kan man også kontakte GW med spørgsmål, men bemærk dog at deres Ruleboyz (der svarer på regelspørgsmål) har et dårligt rygte, da de sjældent kommer med nogle korrekte svar (www.games-workshop.com).
  • Mail Order - her kan bestilles figurer af alle mulige slags som GW har udgivet i tidens løb. Det er godt hvis man skal have fat i noget specielt som ikke findes i forretningerne. Mail Order kan også findes via GWs hjemmeside.