Warhammer 40,000

Fra MisfireWiki
Version fra 9. jul 2014, 22:25 af VonPanne (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Warhammer 40.000 eller 40k, som det ofte kaldes, er et figurkrigsspil, der foregår i en mørk og ubehagelig fremtidsverden. 40K-verdenen kan du læse meget mere om under Hobbyen, men her følger en kort gennemgang af, hvad selve spillet går ud på. Grundlæggende har hver spiller (2 eller flere) en hær bestående af diverse figurer. Man spiller så et antal ture og forsøger med snilde og held at besejre sin modstander. Dette gøres ved at klare en bestemt mission, eller nogen gange blot ved at udslette flest fjendtlige tropper. En mission kan f.eks. være at destruere 3 af fjendens bunkere, eller bare at erobre mest muligt af spillebordet.

Warhammer 40,000 verdnen

Warhammer 40.000 verdenen er et ubehageligt sted. 40.000 år ude i fremtiden er mennesker og rumvæsener låst fast i en evig krig i rummet og på utallige planeters overflade. Menneskeheden dominerer galaksen med kolonier på millioner af planeter og enorme hære og flåder samt de utrættelige Space Marines til at beskytte sit territorium.

Men talløse fjender truer menneskenes eksistens: Fjendtlige rumvæsener som brutale Orks, forræderiske Eldar, de insektlignende Tyranids, og mange andre ligger i evig krig mod menneskene, og en endnu større trussel kommer fra Chaos. Den inkarnerede ondskab fra Chaos’ guder og dæmoner, forsøger at lokke alle levende væsener over på ondskabens side. Fred er et ukendt begreb i dette dystre univers, som beskrevet i dette citat fra opfinderne af Warhammer 40.000:

"There is no peace amongst the stars, only an eternity of carnage and slaughter and the laughter of thirsting gods."

Historien

For nogle få tusind år siden levede menneskene på planeten Terra i en verden fyldt med fremskridt og håb. Alle mennesker blev forenet under den mægtige Kejser, der var halvt gud og halvt menneske. Under Kejserens ledelse begyndte menneskene at udforske galaksen, og de første kolonier blev grundlagt på andre planeter.

Det var også på dette tidspunkt, at Kejseren skabte de mægtige Space Marines. Klonet fra hans eget genetiske materiale, skabte kejseren en række uovervindelige krigere, de første Space Marines, kaldet Primarchs. Af dem blev igen klonet tusindvis af Space Marines, der hver især var langt bedre krigere end almindelige mennesker.

Men der blev også snart brug for militær magt, for mennesket var ikke alene i det uendelige univers: Overalt i universet stødte man på horder af krigsgale Orks, hvis eneste ønske er at slås, dræbe og ødelægge. Kampen mod Orks vil fortsætte i al evighed. Menneskene kom også i kontakt med de mystiske Eldar og sluttede indledningsvis fred med dem, men blev snart forrådt og angrebet med deres højteknologiske våben. Utallige racer af rumvæsener gik til kamp mod Kejserens tropper, men langsomt vandt menneskene frem, og Imperiet magt og udstrækning voksede støt.

Men ikke kun ydre fjender truede menneskene: Fra en anden dimension, "the Warp", kom Chaos kræfterne sivende ind i Imperiet, gennem et hul i virkeligheden i et område af galaksen kaldet "The Eye of Terror". "The Warp" er en slags modsætning til den fysiske dimension, og inde i "The Eye of Terror" overlapper de to dimensioner. Både mennesker og andre racer bruger "The Warp" til at rejse mellem stjernerne, men det er ikke uden risiko.

I "The Warp" eksisterer dæmoner og guder, der er i stand til at påvirke den fysiske verden - onde magter der går under fællesbetegnelsen "Chaos". Chaos manifesterede sig dels som fysiske angreb fra dæmoner, men endnu værre var den sivende ondskab, der lokkede mennesker til at tilbede Chaos’ onde guder i stedet for Kejseren.

Menneskehedens fremrykning kom til en brat ende, da halvdelen af alle Space Marines og milliarder af mennesker på en gang gik over til Chaos. Anført af Primarch’en Horus gik forræderne til angreb på Imperiet, og den galakseomspændende krig var altødelæggende. Kejserens tropper stod på randen af nederlag, da Horus’ styrker belejrede det kejserlige palads. I et forsøg på at vende slagets gang gik Kejseren personligt til angreb på Horus. Duellen mellem universets mægtigste krigere endte med Horus’ død, og tabet af deres leder fik Chaos styrkerne til at gå i opløsning. Kejserens tropper vandt igen frem, og drev forræderne tilbage til "Eye of Terror", men Kejseren selv blev dødeligt såret i kampen mod Horus. Hans døende legeme blev for altid indespærret i en gylden trone, der holder ham i en slags evigt koma.

Nu er menneskeheden nået til år 40.000, og har generobret meget af galaksen. Men de ydre og indre fjender er mange. I forsøget på at holde Chaos’ indflydelse nede, bliver menneskene undertrykt og tvunget til at tilbede Gude-Kejseren betingelsesløst. Alle ressourcer går til krigsførsel, og milliarder af soldater samt tusindvis af Space Marines kæmper konstant for at forsvare Imperiet.

Orker, Eldar, erobringslystne Tau, altfortærende Tyranider, frygtindgydende Necrons og de forræderiske Chaos Space Marines kaster sig mod Imperiets tapre forsvarere i en endeløs krig, der truer med at opsluge hele menneskeheden. Fremskridt og håb er ukendt i denne tid, der er kun krig...

Før spillet

Der er mange forskellige racer at vælge mellem til 40K - både mennesker og forskellige slags rumvæsener. Man bestemmer sig for en af disse racer og sammensætter så den hær, man forventer vil klare sig bedst. En hær består af forskellige tropper (kaldet Troops) og en leder (kaldet HQ) samt diverse ting, der støtter disse (kaldet Elites, Fast Attack og Heavy Support). Hver ting man vælger "koster" nogle points, og man har inden spillet aftalt en øvre grænse for hvor mange points hver spiller må bruge. Jo bedre en ting er, des mere koster den. En menneske soldat koster f.eks. 6 points, mens en tank nemt løber op i mere end 120 points. Den spiller, som får sammensat en effektiv hær, vil have en klar fordel i spillet.

Kampen

Når man så er parat til at begynde, stiller spillerne deres hær op på hver sin side af spillebordet. Bordet vil typiske være 120x180 cm., og være dækket med forskellige former for terræn. Terrænet kan være bygninger, træer, ruiner, bakker og meget andet, der bruges som forhindring eller dækning under spillet. Spillerne skiftes nu til at tage en tur, hvor man forsøger at udmanøvrere og nedkæmpe fjenden. Et spil varer typisk 4-6 ture, og hver tur består af:

  • Movement: Her rykkes tropperne for at opnå den bedst mulige position
  • Shooting: Hvor man forsøger at skyde fjenden sønder og sammen
  • Assault: Hvor man angriber fjenden i nærkamp

Movement er meget vigtigt fra et taktisk synspunkt. Det er her, man bringer sine skytter indenfor rækkevidde af de vigtigste mål, og det er også her, man sender sine nærkampstropper frem mod fjenden. Skydning foregår med terninger. Nogen tropper er klart bedre til at ramme end andre, og nogen våben slår hårdere end andre - derfor gælder det om at vælge de rigtige tropper til de rigtige mål.

Nærkamp er risikabelt da man i modsætning til skydning selv kan miste tropper, men til gengæld er det ofte meget effektivt til at udradere fjenden helt - igen er det vigtigt at vælge de rigtige tropper til at udkæmpe de forskellige nærkampe. Efter sidste tur gøres det op, hvem der har klaret sin mission og dermed vundet spillet.

Racer

I 40k er der mange forskellige racer og hære, som har hver deres egen måde at kæmpe på. Nogen satser på højteknologiske skydevåben, mens andre stormer frem i mægtige horder for at flå fjenden i stykker med kløer og tænder. Her følger en liste over de forskellige racer i 40k: