The Empire

Fra MisfireWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Imperiet er et klassisk middelaldersamfund, med grever og bønder. Det er derfor en af de hære, der siger folk mest. Enorme mængder af halvprofessionelle soldater med spyd og hellebarder rykker frem, mens andre står og skyder modstanderen i sænk med buer, armbrøster, geværer og kanoner. Samtidig sidder de noble riddere og venter på at kaste sig ind i kampen, med det afgørende slag, der skal vinde endnu en krig for Imperiet. Og Imperiet har vundet mange, rigtigt mange, og er derfor det stærkeste af alle Warhammerverdenens riger. Ingen anden hær er så stor som den kejseren kan kræve samlet. Men samtidigt med de endeløse rækker af bannere og enheder, der kæmper for kejseren er Imperiet andet og mere. Det er et rige, der ofte bliver splittet af borgerkrig. Hvor grever undertrykker deres bønder og laver intriger mod hinanden i deres evige kamp for at få mere magt, og måske ultimativt blive den nye kejser. Det er et rige, hvor Sigmars præster brænder alle, der ikke lever fuldstændigt som dem, og konkurrerer med andre kulter om den religiøse magt i landet. (noget de ofte bruger som afsæt til at blande sig i politik). Og det er et land, hvor borgerstanden forsøger at tilrane sig mere og mere magt på bekostning af greverne Alt i alt et rige, der indeholder både godt og ondt, og hvor man kan lave rigtige karakterfyldte hære og personer, og hvor man sagtens kan lave intriger, der ikke behøver involvere andre racer. Men også et land uden hvilket verden øjeblikkeligt ville blive overrendt af orker, beastmen og andet.

Imperiet har ikke noget de er bedst til, og kan derfor umiddelbart virke svage, men tilgengæld er Imperiet gode til stort set alt. Ingen anden hær er så alsidig som kejserens, og den kan stort set tilpasses enhver spillestil. Den har godt artilleri, et godt solidt fodfolk, magikere, gode skytter, let og tungt kavaleri, og flere forskellige special enheder. Intet af dette er unikt, men ingen anden hær har så mange forskellige strenge at spille på.

Eksterne links

Warhammer-Empire.com (engelsk)